Filippinerne ‘07

Saa er der vist sket saa meget nyt, at det er ved at vaere tid til en ny mail hjem. Rejsen er siden da blevet noget anderledes, da vi i Manila moedtes med resten af gruppen jo (27 mennesker ialt), hvorefter det var tid til undervisning og saadan noget. Vi tog en faelles bus fra Manila til Banaue (8 lange timer, airconditioningen virkede ikke op af bakke i bjergene. Der var mange bakker). Vi ankom lidt forsinket til Banaue, hvor vi endte ved et youth hostel, der laa ved et stoerre hotel - der kunne vi nemlig leje os til en konferencesal, hvor undervisningen var. Banaue var en dejlig by, hostellet var ikke. For at komme ind gennem doerene til det, gik man nemlig gennem en sky af dyr - natsvaermere, myg, fluer, biller og andet godtfolk, der flokkedes om at komme hen til lyset. Jeg saa en natsvaermer, hvor begge vinger var lige saa store som ens haender spredt helt ud. Vildt og lidt voldsomt. Ellers er Banaue kendt for risterrasser, og dem var der ogsaa vaeldigt mange af. Vi travede (naesten) dem alle sammen igennem - danske undervisningstider passer bare ikke helt saa godt til Filippinerne, eftersom der er smukt solskin om formiddagen og oesende regn fra ca kl 16. Saa stort set alle ture endte med meget meget vaadt toej og glatte stier. Temperaturmaessigt var det dog fantastisk at komme til Banaue trods regnen. Der var vildt koeligt om natten - faktisk lidt koldt (!), og man kan gaa med langaermede bluser om aftenen. Vildt dejlig foelelse.

Undervisningen var faktisk okay at komme i gang med, og det var primaert en kombination af undervisning paa klassen og observations- og metodeoevelser bagefter. Saa vi naede at invadere de fleste restauranter og det offentlige marked i den lille by flere gange I torsdags var der en pause paa et par dage, hvor vi tog en jeepney til Sagada. En helt fantastisk lille bjergby paa flere maader. Vi har naesten ikke lyst til at komme vaek herfra, selvom bussen gaar i morgen. Jeepneyturen herhen var dog ‘interessant’. 4 timer hvor man koerer sidelaens i bjergene paa meget bumlede veje. Vi naede ogsaa at punktere undervejs i den braendende hede, men heldigvis var reservedaekkene klar. Ellers var vi strandet ude i det oede ingenting. Naar man er saa hoet oppe i Luzon, er naturen helt anderledes. Det minder faktisk mest af alt om Norges bjerne med grantraer om sommeren - dog med spredte palmer indimellem, hvilket oedelaegger illusionen lidt… I gaar var vi ude at vandre lidt, hvor vi saa de haengende kister - baade de meget gamle, der er flere hundrede aar gamle og saa de helt nye… Derudover vadede vi lidt omkring i ekkodalen, hvor der, ja, ganske rigtigt er helt genialt for at lave ekkoer (Moeller/Oeller blev brugt, vi kunne ikke huske saa meget mere, men det virkede ogsaa en anelse upassende ved siden af alle kisterne paa klippevaeggene). Ellers er der en lille vandfald, hvor det er dejligt at bade Super laekkert naar det er saa varmt. Ellers er der super duper brillant mad her i byen, og vi har fundet et par steder, der kan finde ud af at lave rigtig god mad, ikke mindst yoghurt og rigtigt kerneagtigt tungt broed, der ikke har den samme kvalme soedme som alt andet broed her i Asien.

I dag var det dog rigtig spaendende. Vi var kommet paa et helt perfekt tidspunkt, da der var hoestfest. Der var pludselig boder og musik i hele den lille by. Lars (vores underviser) havde faaet info om, at det hele startede kl halv 7 om morgenen og laa en halv time herfra. Kl halv 6 slaebte vi os alle op, for at finde ud af at det reelt var kl 9! Temmelig irriterende. Men det startede i den gamle del af Sagada, hvor alle maendene havde traditionelle dragter paa og gik op i skoven af bjergsiden for at udfoere nogle ritualer for at velsigne hoesten og saa lige ofre en gris med i koebet. Saa kom de gaaende paa en lang raekke ned gennem en stisystem i den del af byen hen til en anden hellig plads, hvor ham der havde betalt for det hele blev hyldet. Her startede de saa paa nogle flere ritualer, hvor de ogsaa foelte, at der skulle ofres en gris mere - og en hane og en hund. Saa det hele blev slagtet og stegt. Finten var, at naar man foerst var der, maatte man ikke forlade omraadet, foer de var faerdige, da det ellers ville bringe uheld over det hele. Saa vi blev ligesom. Men det var ret sjovt, og de dansede en masse og vi moedte en antropolog, der fortalte os en masse om det hele - hun havde boet der on and off de sidste 30 aar og var vist lige lovlig meget ‘gone native’. Men sjovt at opleve, det var det.

I morgen tager vi tilbage til byen igen, nemlig Baguio, der ligger 7 timer med bus herfra. Vi tager en tidlig bus for ikke at skulle koere i varmen, saa regner med en kl 5. Det andet ville vaere uudholdeligt, da der ikke er aircon i offentlige busser. Haaber at I alle har det godt derhjemme stadig - jeg er nu over halvvejs af turen, og tror det naeste stykke tid kommer til at gaa hurtigt, da der skal ske saa meget. Engang i naeste uge fanger Sif, Ditte og jeg et fly til Cebu, og saa starter vores projekt for alvor. Inden da fortsaetter undervisningen i Baguio.